![]() |
Allergivenlige heste |
|
Hjem Hvorfor allergivenlig hest ? American curly Vores heste Hvad kan vi tilbyde ? Avl Heste til salg Kontakt Galleri Links |
Hvorfor allergivenlig hest? Et stadig stigende antal personer får konstateret allergi og dette kan medføre at man eksempelvis må indstille sin ridning og skille sig af med sin hest. I Danmark er kendskabet til de allergivenlige heste på et minimum og mange allergikere ved derfor ikke at de har et alternativ. Nemlig den allergivenlige hest! Vi var de første i Danmark der importerede allergivenlige heste og vi håber og tror at de i fremtiden vil blive mere udbredte, så flere kan få glæde af dem. Vores historie med de allergivenlige heste Vi har selv meget positive erfaringer med de allergivenlige heste. Min mand er hesteallergiker og fik med mig en hest ind i familien. Til at starte med boede vi i rækkehus og havde min islænder opstaldet. Jeg havde alle hesteting i stalden og skiftede også tøj der. Da vi flyttede på landet sammen med hesten, blev problemet større, fordi jeg gik til og fra hesten og hele tiden skulle skifte tøj, vaske hænder og gå i bad. Jeg havde set en lille notits i et hesteblad, hvor American Curly var nævnt. Jeg besluttede at undersøge sagen og fik kontakt med avlere i Sverige og Norge. I efteråret 2005 tog vi til Sverige for at teste om min mand kunne tåle dem. Det kunne han – både de krøllede og de glathårede. Det var næsten et mirakel. Han er ellers meget allergisk. F.eks. kan han slå ud af at holde på det samme rat i bilen, som jeg holdt på dagen før, efter at have været ude hos almindelige heste. Selv om jeg ikke selv er allergisk, letter de allergivenlige heste mange ting i min hverdag, og min mand kan nu være med omkring vores heste. Han har ikke længere luftvejsgener af at omgås hestene, men han får et udslet på armene hvis de savler på ham (han kan godt tåle savl på hænderne). |
|
| |
| Allergivenlighest.dk © 2010 | |